Help
Kvinde ved computer betaler sikkert online med paysafecard.

Proaktiv beskyttelse

paysafecard advarer dig mod bedrageriforsøg, virus og trojanske heste. Genkend bedrageriforsøg med vores informationer, og find ud af her, hvordan du altid betaler sikkert på internettet med paysafecard.

paysafecard-pinkode på blå baggrund

Videregiv ikke paysafecard-pinkoder eller personoplysninger

paysafecard beder dig aldrig om dine my paysafecard-loginoplysninger hhv. om din paysafecard-pinkode pr. e-mail eller telefon. Selv kundeservice hos paysafecard vil altid kun spørge dig om serienummeret, aldrig om hele den 16-cifrede pinkode.

Ignorer påbud i e-mails, som opfordrer til at betale med paysafecard

paysafecard anvendes ikke som betalingsmiddel hos myndigheder, advokatkontorer eller inkassovirksomheder – og da slet ikke i sammenhæng med formodede lovovertrædelser. Det drejer sig i sådanne tilfælde altid om bedrageriforsøg!

Hav mistro til videoinstruktioner, der lover mangedobling af paysafecard-tilgodehavender

På websites, i sociale netværk og på videoplatforme som f.eks. YouTube er der hele tiden opslag, hvori man lover en angivelig mangedobling af paysafecard-tilgodehavender. En sådan mangedobling er teknisk set ikke mulig. Der ligger altid bedrageriforsøg bag. Det egentlige mål med disse opfordringer er at tilegne sig fremmede tilgodehavender på kriminel vis.

Betal kun hos godkendte netbutikker

Indtast kun din paysafecard-pinkode i betalingsvinduet hos netbutikker, der er godkendt af paysafecard.

Sådan kan du se, om en netbutik er godkendt af paysafecard:

  • Webadressen i betalingsvinduet begynder med customer.cc.at.paysafecard.com.
  • Sikkerhedscertifikatet er udstedt til "customer.cc.at.paysafecard.com". Du kan tjekke det ved at klikke på "hængelås"-symbolet, som findes ved siden af din browser eller i browserens indtastningsliste.

Hvis du er usikker på, om du kan have tillid til et bestemt website, bedes du kontakte paysafecards kundeservice. Vi tjekker meget gerne for dig, om websitet er en kortmodtager, der er godkendt af paysafecard, før du gennemfører betalingen.

Informér os venligst om mistænkelige websites

Hvis du er blevet offer for svindel, bedes du straks anmelde det til politiet og kontakte vores kundeservice.

For at anmelde en mistanke om eller faktiske tilfælde af svindel i relation til websites, e-mails eller andre online-aktiviteter i sammenhæng med paysafecard bedes du kontakte os her. Vores team vil omgående undersøge din meddelelse.

Sådan genkender du skadelig software

Selv de bedste programmer mod virus, malware, trojanske heste og firewall-programmer på din computer giver desværre ikke 100 % beskyttelse mod skadelig software. De vigtigste værktøjer til genkendelse af skadelig software er sund fornuft og forsigtig omgang med filer, som du får tilsendt pr. e-mail eller downloader fra websites. Med lidt forsigtighed og et prepaid-kort kan du betale sikkert på internettet.

I de fleste tilfælde bemærker man trojanske heste og anden skadelig software vha. download-vinduer og andre fremgangsmåder, som ikke forekommer ved normal brug af computeren. Er det tilfældet, skal du i første omgang afbryde internetforbindelsen for at forhindre overførsel af data. Da trojanske heste straks efter udførelse lagrer sig i det pågældende system, er du nødt til at fjerne alle hentninger og filer, som den trojanske hest har oprettet. Til det formål findes der særlig software mod malware, såkaldte "removers". Disse tilbydes i reglen gratis af producenterne af antivirussoftware.